Kalorier

Kalorier fylder en del i 50’ernes bevidsthed. Man er opmærksom på ikke at spise for meget og overvægt som et problem italesættes.

Her til højre ses det anbefalede daglige kalorieforbrug for henholdsvis mænd og kvinder. Især bemærkes vægtangivelserne for normalvægt. I den tilhørende artikel “Spis Dem mæt – men kalorie-let” af Ege Rich, professor, dr. phil skriver man om overvægt:

Man kan derfor roligt sige til mennesker, der har tilbøjelighed til korpulence – for at bruge et fremmedord, der i reglen ikke virker så fornærmende som fedme – “Spis hvad du har lyst til af grøntsager og frisk frugt, det er nemlig ikke det, der er skyld i overvægten”

I samme artikel fortælles også om energifordelingen. Men man skelner ikke mellem om energien kommer fra fedt, kulhydrater eller protein, men i højere grad mellem hvilke gruppe af fødevarer energien kommer fra. Frugter udgør således ca 2%, rodfrugter og grønt også ca. 2% og kartofler ca. 8%. Altså samlet set ca. 12% af en gennemsnitdanskers energi stammer fra frugt og grønt. Resten kommer fra mejeriprodukter og animalske produkter.

Professoren så gerne at tallet steg fra 12% til 20% eller mere – man aner kampagnen 6 om dagen. (Kalorier. (n.d.))

Anbefalingen til det daglige kalorieforbrug har ikke ændret sig sønderligt siden 1951. Således anbefales mænd med stillesiddende arbejde i dag at indtage 2500kcal/dag og kvinder 2000kcal/dag – altså præcis samme anbefaling som for næsten 70 år siden.