Fedmeepidemi
Mændene har det svært i 50’erne, hvor konen har fået kalorier på hjernen og en begyndende fedmeepidemi ser dagens lys.
Således kan man i blandt andet Alt for Damerne finde flere indlæg indsendt af hungrende mænd, der kæmper en hård, nærmest desperat kamp for overlevelse. Ser man gennem tragikomikken så er indlæggene ret interessante, fordi de vidner om to forhold i 50’erne som vi genfinder i dagens Danmark.
Problematikken omkring overvægt er ikke ny. Den har åbentbart været på tapetet siden 50’erne. Og det stærke fokus på sund mad og helse er heller ikke nyt. det har måske taget en anden og mere individuel form i dag, men strømningen peger langt tilbage.
Lad os holde os ved jorden!
Nr. 10, 8.marts 1951
Min kone er bidt af en ”gal sundhedsapostel”. Ikke en dag går der, uden jeg skal veje og regne ud, hvor meget sundt, jeg nu har fået.
Det er slet ikke, fordi jeg ikke godt vil spise vitaminrigt, skære mit kalorieforbrug ned – og hvad ved jeg – men jeg synes, det går for vidt, når jeg ikke kan smøre mig et stykke med leverpostej, uden hun bemærker: ”Der brugte du halvtreds kalorier, så kan der ikke blive råd til ost på det næste stykke…”
Lad os holde os ved jorden! Vi skal passe på ikke at overfylde os, for det er vi måske nok slemme til her hjemme, men lav ikke måltiderne til et hovedbrud for de arme ægtemænd!
En som har prøvet det.
Træt af at være forsøgsdyr!
Nr. 16, 17. april 1951
Min kone har kalorier på hjernen! Hver aften sidder hun med papir og blyant og regner ud, hvor meget vi kan ”tillade” os at spise næste dag – og det er efter min mening ikke ret meget.
Nu har det varet i to måneder, og hvis jeg ikke engang imellem gik på restaurant for at fortære en solid svinekotelet med diverse, ja, så var jeg vist død af sult for længst.
Jeg ved ikke, om det er min kone, som regner dårligt, eller om det virkelig er de herrers kalorieforskeres mening, at menneskeheden skal uddø ved en ubehagelig sultedød.
Selv har jeg hverken haft tid, lyst eller lejlighed til at studere de berømte kaloriebøger, men jeg ville give en del for, at min kone aldrig havde opdaget, at de var udgivet. Nu er jeg nemlig træt af at være forsøgsdyr!
”En gourmand.”
Hold kontrol – men gør det diskret!
Nr. 13, 27. marts 1951
Når Danmark bevisligt har flere overvægtige mennesker end de fleste andre lande, tror jeg, det egentlig mere skyldes, at vi spiser for meget og for tit, end at selve kosten skulle være forkert.
Indtil trivialitet har vi hørt, at vi skal spise grønsager og fisk, men derfor kan rådet jo være lige godt. Hos os holder vi i hvert fald meget af begge dele, og vi har efterhånden samlet en masse originale og spændende opskrifter fra Frankrig, Spanien og Italien, hvis befolkninger har en vidunderlig evne til at lave dejlig mad, som ikke feder.
Mit motto er: hold øje med kalorier – og også med vægten! Men gør det i det daglige og gør det lidt diskret. Og når De er inviteret ud, glem så at der er noget, der hedder kalorier, for der findes ikke noget mere pinligt for en værtinde end at have gæster, som sidder og kæmper med hovedregning – for derefter med et trist suk at lade de lækre retter passere forbi.
”Guk”.
Jeg affandt mig med de runde former!
Nr. 22, 29. maj 1951
For halvandet år siden, lå jeg på hospitalet og fik besked om, at jeg måtte ned i vægt, så efter min hjemkomst gik jeg til angreb mode de lidt for runde former.
Jeg købte en bog med afmagringsregler, og grødfoder blev min daglige kost. Men da det var vanskeligt for mig, at beregne mængden af de nødvendige vitaminer, forblev jeg lige buttet og begyndte til gengæld at lide af hovedpine og evig træthed.
Nu spiser jeg igen almindelig mad om end i små portioner og uden alt for mange opbagte sovse eller kartofler. Har jeg været på besøg hos mine børn, der bliver kede af det, hvis jeg ikke smager på alle de lækkerier, de stiller for næsen af mig, går jeg på ekstra knap-kost bagefter.
Jeg har renonceret på ønsket om at tabe mig og er tilfreds, blot jeg ikke får flere deller; for jeg tror nu, at er man skabt som en flodhest, bliver man ikke til en væddeløbshest, fordi man slår sig på de grønne marker!
Madame.